Danakon glæder sig over at skulle være med, når Danmarkshistoriens største samlede renoveringsopgave sættes i gang i Brøndby Strand. Danakon har sammen med JJW Arkitekter som totalrådgiver, Torkil Laursen, Dansk Energi Management & Esbensen og Teknologisk Institut vundet den første etape af HP4-renoveringen af Brøndby Strand Parkerne.

Danakon har sammen med det øvrige team vundet renoveringen af den første etape af byggeriet, som løber fra 2017 – 2020 og foregår i højhusene.

Sunde  og attraktive boliger

Da husene blev bygget benyttede man PCB-holdige materialer til byggeriet. Det betyder, at boligerne skal PCB-saneres, så Brøndby Strand Parkerne kan få fjernet giftstoffer fra boligerne og igen udvikle sig til attraktive boliger og udearealer.

Opgaven indbefatter 320 boliger, der er fordelt på fem af de i alt 12 højhuse. Opgaven omfatter teknisk rådgivning og bistand ved PCB-sanering og efterfølgende totalrenovering. Derudover omfatter opgaven en renovering af udearealer og p-kældre.

Med bæredygtighed som udgangspunkt er målet at skabe sunde boliger, der kan tiltrække både nuværende og fremtidige beboere. Ved at fokusere på materialernes livscyklus og optimere renoveringsprocessen i alle faser, sammenkæder rådgiverteamet miljømæssige og økonomiske bæredygtighedstiltag.

En levende og bæredygtig bydel

I Brøndby Strand Parkerne lægges nye planer for en sammenhængende og levende bydel med stort fokus på bæredygtighed. Renoveringen skal omdanne området med grønne og miljøvenlige tiltag og forbedre tilgængeligheden i området både indad til og udad til.

Renoveringen bliver kaldt HP4. HP står for helhedsplan og firetallet angiver, at det er den fjerde store renovering, der nu skal i gang i Brøndby Strand Parkerne.

Danakon og det resterende Team-JJW har vundet opgaven på baggrund af gode erfaringer med at skabe fremtidssikrede løsninger på både bruger-, drift- og energiniveau.

I renoveringen af 1. etape af HP4 vil Danakon være ansvarlig for konstruktioner og for koordineringen af ingeniørfagene. Danakon vil desuden deltage i projekteringsledelsen og ser frem til samarbejdet med resten af teamet.

Læs mere om HP4-renoveringen her

Privatlivs preference center

Nødvændig

Hjemmeside & brugerindstillinger

wp-settings-1, wfwaf-authcookie, gdpr

Google

Analyse af trafik og data, annoncesporing

Adwords, Analytics, Tag Manager
Se full oversigt på vores privatlivspolitik eller ved at klikke på "mere information"

Close your account?

Your account will be closed and all data will be permanently deleted and cannot be recovered. Are you sure?