Specialister i byggerådgivning
Ingeniørvirksomhed, der rådgiver bygherrer, arkitekter, kommuner, almene boligforeninger mv.
Abildgården, Amager

Fremtidssikring på Amager
Abildgården er opført i 1942-44 og består af 373 lejligheder. Bebyggelsen tegner sig som en stor karré med fire blokke i fem etager. Karréen er åben mod syd, hvor der også er aflåst adgang til en stor gård.
Bebyggelsen ligger centralt placeret på Amager i København. Lokalområdet er et tæt og blandet bykvarter præget af boligkarréer fra starten af det 20. århundrede. I Abildgården var varmeanlæggene utidssvarende og trængte til modernisering. For at få den optimale varmetilførsel til boligerne, blev løsningen derfor at ombygge de gamle 1-strengsanlæg til nye tidssvarende 2-strengsanlæg.
Ny placering af varmekilder
Alle lejlighederne fik nye radiatorer og disse fik nye placeringer af hensyn til den bedste fordeling af varmen. Fokus var på at flytte varmekilderne i lejlighederne. Radiatorerne havde tidligere været placeret i midten af rummene, hvilket ikke er optimalt, når det gælder cirkulation af varmen.
Varmefordeling og komfort
De nye radiatorer blev således placeret under vinduerne, hvilket giver en bedre cirkulation af varmen og bedre komfort i boligerne.
Energibesparelse og tilskud
På grund af de energibesparelser, som Abildgården havde i udsigt med det nye 2-strengsanlæg, blev det muligt at få tilskud til renoveringen fra naturgasselskabet. Således blev finansieringen af renoveringen lettet.

Emne: Abildgården
Bygherre: SAB/KAB
Arkitekt: White Arkitekter A/S
Byggeår: 2013 – 2015
Byggesum: Anslået 11,85 mio. kr.
Honorar: 800.000 kr.
Omfatter: Ombygning og udskiftning af varmeanlæg og radiatorer samt ny placering af varmekilder til forbedret varmecirkulation.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om, hvad vi kan tilbyde.
Udfyld nedenstående formular, så svarer vi dig hurtigst muligt.
Kontakt os
Danakon a/s
Rådgivende Ingeniører FRI
Adresse
Sengeløsevej 4
2630 Taastrup
Telefon
CVR
83 13 26 12