Specialister i byggerådgivning
Ingeniørvirksomhed, der rådgiver bygherrer, arkitekter, kommuner, almene boligforeninger mv.
Morbærhaven, Albertslund

Energieffektive ungdomsboliger
Morbærhaven ligger centralt i Albertslund og består af 1.063 et- og toværelses ungdomsboliger. Projektet bestod af tag- og facade-renovering, og lever op til ønsket om at udvikle Morbærhaven til et energieffektivt byggeri med sociale, økonomiske og miljømæssige fordele.
Udfordringer
Boligerne er opført som 1-planshuse med flade tage i bølgeeternit fra 1969 – 1971. Morbærhavens lette facader var skyld i et stort varmetab og var en nem adgang ved indbrud. Derfor var det nødvendigt at sikre et bæredygtigt energiforbrug og at forebygge indbrud med en ny facadekonstruktion.
Oprindeligt udtryk bevares
Rådgiverteamet sørgede for, at den fine modulære opbygning blev bevaret. Samtidig fik Morbærhaven nye stålpladetage, som blev efterisolerede. Det betyder, at ventilationssystemet også kunne forbedres. Danakon anbefalede små decentrale ventilationsanlæg, der kan betjenes uden adgang til boligerne, hvilket er en stor fordel i vedligeholdelsen.
Bæredygtigt byggeri
Morbærhaven blev udarbejdet som et bæredygtigt byggeri, så den lever op til gældende energikrav. Danakon prioriterede et godt indeklima i lejlighederne højt og valgte byggematerialer med lav afgasning. Desuden blev der opsat solceller på garagebygningen.
Øje for lidt mer!
Den bæredygtige renovering gør boligerne lettere at varme op, mindsker fugt og miljøbelastning og giver en billigere el-regning. Renoveringen af Morbærhaven planlagde Danakon og rådgiverteamet i tæt samarbejde med Morbærhavens beboere og udvalg for at opnå størst mulig succes.
Beboerinddragelse
Grundet beboersammensætningen og omfanget af arbejde i selve lejlighederne, prioriterede Danakon beboerinddragelse højt. Der blev løbende afholdt beboermøder og udarbejdet beboeraviser, så beboerne hele tiden var med i processen. Danakon vandt sammen med Arkitema på det bedste idéforslag, beboerprocesplan og organisationsplan. Gruppen vandt desuden på de alternative løsningsmodeller.


Emne: Morbærhaven
Bygherre: Albertslund Ungdomsboliger
Arkitekt: Arkitema Architects
Antal boliger: 1.063
Byggeår: 2016 – 2018
Byggesum: 200 mio. kr.
Honorar: 10 mio. kr.
Danakons rolle: Totalrådgiver
Omfatter: Totalrådgivning og projektering ved tag- og facaderenovering af støttede almene ungdomsboliger
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om, hvad vi kan tilbyde.
Udfyld nedenstående formular, så svarer vi dig hurtigst muligt.
Kontakt os
Danakon a/s
Rådgivende Ingeniører FRI
Adresse
Sengeløsevej 4
2630 Taastrup
Telefon
CVR
83 13 26 12