Specialister i byggerådgivning
Ingeniørvirksomhed, der rådgiver bygherrer, arkitekter, kommuner, almene boligforeninger mv.
Tingbjerg, København NV

Ikonbyggeri fremtidssikres
Dansk ikonbyggeri fra 1940’erne og 1950’erne trænger i dag kraftigt til efterisolering. Tiden er derfor inde til at fremtidssikre efterkrigstidens murede byggerier.
Udfordringen har hidtil været at bevare det oprindelige ydre, der er ikonisk for tidens byggeri. Ofte er det arkitektonisk flot, men kuldebroerne betyder dyre varmeregninger, dårligt indeklima og miljøbelastning. Samtidig skærpes kravene til bæredygtigt energiforbrug og minimering af miljøbelastning. Derfor har Danakon i en årrække arbejdet på en metode, der bevarer det originale udtryk.
Bæredygtigt pilotprojekt
Derfor er der nu skudt gang i pilotprojektet, der skal demonstrere en bæredygtig løsning med samme høje arkitektoniske kvalitet som oprindeligt. Som et af de første steder i Danmark har Danakon nu projekteret et renoveringsprojekt ud fra netop den metode i bydelen Tingbjerg i det nordlige København. Fsb har søgt Københavns Kommune om penge til at udføre projektet.
Anerkendt design
Området i Tingbjerg er designet af den anerkendte arkitekt Steen Eiler Rasmussen og har et ensartet udseende med lave etageejendomme opført i gule sten. Fsb har tidligere forsøgt sig med traditionel udvendig efterisolering, som dog endnu ikke er lykkedes. Det har ikke været muligt at finde sten, der ligner de gamle og har de samme stoflige kvaliteter.
Det betyder, at gavlene ser ud som et fremmedelement i bebyggelsen. Metoden foregår på den måde, at den yderste halvdel af ydermurens sten hakkes af og pilles ned, hvorefter muren forstærkes, og der opsættes efterisolering. Til sidst bygges en ny formur op med de oprindelige sten.
Øje for lidt mer!
Projektet kommer i kølvandet på regeringens arbejde med en national strategi for, hvordan den ældre, danske bygningsmasse kan renoveres og energioptimeres.
Best Practice-eksempel
Pilotprojektet skal fungere som best practice-eksempel, når boligrenoveringerne for alvor tager fart. Byggeriet er typisk meget standardiseret, så der er potentiale for at lave mere standardiserede løsninger på sigt. Dog er det nu, løsningen skal udvikles, så den er til rådighed, når stigende energipriser eksempelvis gør det aktuelt at komme i gang.
Emne: Tingbjerg
Bygherre: Fsb
Arkitekt: Erik Møller Arkitekter A/S og Fynske Gamle Mursten A/S
Renoveringsår: 2014
Renoveringssum: ca. 1,1 mio. kr.
Omfatter: Renovering og efterisolering af muret ikonbyggeri i Tingbjerg.




Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om, hvad vi kan tilbyde.
Udfyld nedenstående formular, så svarer vi dig hurtigst muligt.
Kontakt os
Danakon a/s
Rådgivende Ingeniører FRI
Adresse
Sengeløsevej 4
2630 Taastrup
Telefon
CVR
83 13 26 12