30 års jubilæum hos Danakon 🎉

For nylig fejrede vi en ganske særlig kollega – Ai, der markerer hele 30 år hos Danakon. 👏

Ai startede sin karriere som teknisk assistent i 1985 og kom sidenhen til Danakon, hvor han har været en uvurderlig del af holdet lige siden. Fra de første tusch-tegninger på transparent papir til MicroStation og i dag ansvar for hele vores IT-setup, har Ai altid været på forkant og en kollega, vi alle kan regne med.

Udover at være manden vi altid spørger om alt, der har med IT at gøre (og som tålmodigt minder os om at ”prøve at lukke alle vinduer og genstarte”), er Ai også kendt for sit gode humør, hjælpsomhed og engagement – både i dagligdagen og til julefrokosten.

At have haft vores egen “AI” i 30 år føles både tidssvarende og helt uundværligt. 🙌

På vegne af hele Danakon:

Tak for din indsats, din loyalitet og dit store engagement gennem alle årene.

Vi glæder os til mange flere år med samarbejde!

Stort tillykke med jubilæet, Ai! 🎊

Flere nyheder

Er du VVS-ingeniør med øje for lidt mer’?

Hos Danakon leder vi efter en kollega, der både brænder for teknik og trives med ansvar – en VVS-ingeniør/projektleder, der har lyst til at præge projekter fra start til slut og være en nøglespiller i vores stærke installationsafdeling.

Læs mere »