Længe ventet indflytning I Hornbækhave

Forventningerne var store, da beboerne fra Bøgehøjgård primo november 2021 flyttede ind i deres nye, moderne plejehjem ‘Hornbækhave’. De har ventet ca. 1,5 år på den store flyttedag, fordi den tidligere entreprenør gik konkurs, og et nyt firma måtte overtage færdiggørelsen af byggeriet.

Til gengæld var indflytningen værd at vente på, for der er mange nye faciliteter og fordele ved det nye ældrehjem: Café, træningsrum, wellnessafdeling med spa, frisør, tandlæge, fysioterapeut for blot at nævne nogle. Åbenhed og tillid er indtænkt fx ved at beboerne på storskærme kan følge med i hvad, der foregår i køkkenet. Sikkerheden er også prioriteret i form af faldsensorer, der alarmerer personalet ved fald. Et demens-loop der via et nedgravet kabel alarmerer personalet, hvis en ældre er ved at forlade udendørsområdet (frivillig ordning) giver tryghed for beboerne og deres pårørende.

Danakon er ingeniørrådgiver på opførelsen af plejehjemmet, og har haft særligt ansvar for konstruktioner og installationer. Byggeriet er projekteret til at holde lavenergiklasse 2020, hvilke sikres ved tilslutning til den lokale fjernvarme-forsyning, ventilation med varmegenvinding, vel-isolerede bygninger samt solceller til produktion af el.

Plejehjemmet er opført som 3 sammenhængende bygninger med hver sin gårdhave. Den første bygning er centerbygningen, som rummer alle fællesfaciliteterne. De 2 øvrige bygninger rummer beboernes boliger. En kunstner har valgt de dæmpede farver på væggene, og alle møbler og gardiner er holdt i lyse, venlige nuancer. Der er store vinduespartier og ovenlys.
Der er gjort et stort stykke arbejde for, at beboerne kan trives og føle sig trygge, og de nye indflyttere var også ovenud tilfredse, da de ankom for at flytte ind deres nye hjem.

Flere nyheder

TILDELT OPGAVEN PÅ NY

Vi er endnu en gang blevet valgt til at bistå med opførelsen af Refshaleøens nye daginstitution sammen med Adserballe & Knudsen A/S og Pluskontoret Arkitekter.

Læs mere »