Bispeparken i Københavns Nordvestkvarter er opført i 1940 – 1942. De otte boligblokke er tegnet af samtidens anerkendte arkitekter, og i bebyggelsesplanen var der aftalte retningslinjer formaterialer og formgivning. Bygningernes utætte tage og kuldebroerne i de indbyggede altaner gjorde det nødvendigt at renovere de ca. 70 år gamle bolig-blokke. Bispeparken er vurderet bevaringsværdig af Københavns Kommune. Derfor var det vigtigt at holde fast i udgangspunktet: Det oprindelige udtryk skulle bevares.
Som totalrådgiver sørgede Danakon for, at bebyggelsen blev renoveret nænsomt. Tagene blev udskiftet og skunke, hanebånd og skråvægge blev
isoleret. Alt blev gjort på en måde, så bygningen kunne bevare sin oprindelige slanke linje.
De gamle tidstypiske altaner blev skåret ned og kuldebroerne dermed fjernet. Nye altaner i fiberbeton og stål blev opsat med genskabte plantekummer og nye værn, og der kom glasinddækning med matteret glas på for at hindre, at forbipasserende kan se ind på altanen. Nogle altaner fik glaslukninger, som i høj grad afhjælper støjproblemer fra de større nærliggende hovedveje og gør altanerne endnu mere anvendelige året rundt.
Danakon lægger altid stor vægt på, at beboerne føler sig trygge og informerede både før, under og efter en renoveringsproces.
På baggrund af beboersammensætningen i Bispeparken og det forholdsvis omfattende renoveringsarbejde i selve lejlighederne,
vurderede Danakon, at der var et særligt behov for at have fokus på beboerhåndteringen.
Danakon udarbejdede løbende beboeraviser, som blev omdelt til alle lejligheder med en udførlig gennemgang af tidsplan for processen.
Renoveringsprocessen er omtalt i Grundejernes Investeringsfonds bog ‘25 eksempler på vellykket renovering’ på grund af sit helheds-orienterede perspektiv.
TLF: +45 43 99 22 77
Email: post@danakon.dk
CVR: 83132612
Sengeløsevej 4
2630 Taastrup
Danmark
PRIVATLIVSPOLITIK
© Copyright 2018 Danakon A/S