Følager består af 46 nyopførte familieboliger i Valby. Boligerne er første del i et nyt bymiljø, der bliver anlagt omkring Ny Ellebjerg
Station. Bydelen udgør en sammenhængende base, der løber fra Gl. Køge Landevej til Ny Ellebjerg Station.
Byggeriet består af to boligblokke med henholdsvis 22 og 26 spændende og velindrettede familieboliger.
Alle boliger bliver opført som treeller fireværelseslejligheder med et boligareal på 83-112 m².
Som fuldt udbygget kommer bydelen til at rumme i alt 34.600 m² boliger, erhverv og butikker.
Vinduer og døre i familieboligerne udføres i en højde af 2,4 m for at matche loftshøjden i boligerne og
sikre et optimalt lysindfald. Desuden indrettes fællesrum på 116 m² med stor sal, garderobe,
toiletter og køkken. Her får beboerne mulighed for at afholde større arrangementer.
Temaet for den nye bydel er grønne tage, som skal benyttes som fælles udearealer. Arealet mellem de to boligblokke er
derfor bygget i førstesalshøjde. Rummet mellem blokkene skaber dermed et grønt område i byen
for beboerne. Bebyggelsen varieres mellem to og seks etager, hvilket stiller særlige krav til statik og projektering.
Når en bygning er over fem etager stilles særligt høje sikkerhedskrav til byggeriet. Danakons statikere, der har projekteret bebyggelsen, er eksperter
i opførelse af højt byggeri. Pga. bygningernes højde har de valgt at opføre byggeriet som elementbyggeri med beton elementer, som det bærende system.
Byggeriet opføres efter lavenergiklasse 2015. Det betyder, at boligerne er miljøvenlige og
at beboerne får minimeret deres varmeforbrug. Derudover danner sunde materialer grundlag for byggeriet med en høj miljøprofil. Det er med til at give boligerne et sundt indeklima og sikre, at de lever op til fremtidens standarder.

TLF: +45 43 99 22 77
Email: post@danakon.dk
Faktura: bogholderi@danakon.dk
CVR: 83132612
Sengeløsevej 4
2630 Taastrup
Danmark
PRIVATLIVSPOLITIK
© Copyright 2018 Danakon A/S