Højstrupparken, Vallensbæk

Nye altaner i Vallensbæk

Højstrupparken er et alment muret boligbyggeri, og blev opført i årene 1963 – 1965. Oprindeligt havde lejlighederne i stueetagen private haver, mens lejlighederne på 1. sal havde altaner ud for opholdsstuen.

Bedre plads med lukning

De eksisterende altaner flugtede med facaden. Under renoveringen blev altanerne udvidet og blev dobbelt så store som oprindeligt. Det blev gjort ved at etablere en frithængende del. Oprindeligt blev altanerne udbudt som åbne altaner med rækværk. Hos Danakon så vi dog muligheden for at give beboerne en endnu mere brugbar altan. Derfor fik vi tilpasset løsningen, så det blev muligt at tilbyde glaslukning til de
beboere, som ønskede det.

God brugbarhed året rundt

I alt blev 100 altaner etableret med glaslukning. Dog blev alle altanerne forberedt til lukning, således, at lejere, der ikke har valgt lukning i første omgang, altid kan få monteret en lukning på deres altan.

Privatliv og læ

På frithængende altaner vil der oftest være vind fra tre sider og brugeren kan være meget synlig for omgivelserne. Glaslukningen sikrer, at der skabes en privatsfære med mulighed for læ.

Udestue med muligheder

De glaslukkede altaner skaber en form for udestue eller vinterhave, der kan møbleres eller beplantes uden hensyn til vejr og vind. Glasset sørger for masser af lys. Fra stuen ser man ud på den lukkede altan gennem det, der før var vinduer til det fri.

Glas, alu og fiberbeton

De nye altaner blev udført med en bund af fiberbeton og med rækværk i glas og aluminium med foldeglas og foldedøre.

De 36 franske altaner blev udført med dobbelt indadgående terrassedøre. Rækværket er identisk med fronterne, således at der opnås et flot, harmonisk udtryk.

Øje for lidt mer!

Danakon sørgede for, at det blev muligt at etablere glaslukninger på altanerne, da vi oplever et stigende ønske fra beboere i lejligheder om at kunne forlænge udendørssæsonen. Det er i høj grad muligt med glaslukning, hvor det at kunne lukke helt eller delvist af, giver en fornemmelse af udendørsliv og ekstra rum.

Fokus på beboerne

Muligheden for til- og fravalg af lukning krævede et stort logistik-og tilpasningsarbejde og en høj grad af beboerhåndtering. Vi lagde stor vægt på information og dialog gennem beboermøder, blokmøder og byggeaviser.

Udforsk mere

Andre projekter