Plejecentret blev opført på en af Københavns Kommunes mere udfordrende beliggenheder – nær hjørnet af Vigerslev Allé og Vigerslevvej – og ved banetracéet for den nye Ringstedbane.
Der er lagt stor vægt på de fysiske omgivelser, der beviseligt har stor sundhedsfremmende effekt. Arkitektoniske, landskabelige og sociale kvaliteter som dagslys, materiel sanselighed, udsigt og variation er med til at skabe hele mennesker.
Huset William er bygget for og til beboere og personale med respekt for deres dagligdag og arbejdsgange i et tværfagligt samarbejde med arkitekten.
IKT-projektering
Byggeriet blev projekteret i henhold til kommunens IKT-aftale ved at opbygge en bygningsmodel i REVIT.
Bygningen
Huset William er i sin grundform en karrébebyggelse med et indre gårdrum. Mod syd holdes bygningen i én etage for at give optimalt lysindfald til gården og lyse rum i boligerne. Bygningerne er projekteret som et traditionelt betonelementbyggeri med kælder støbt på stedet. Der er et omfattende ventilationsanlæg, som er placeret i kælderen med lodrette fordelinger op gennem bygningen.
Byggeriet er udført i 4 etager med murede facader og sprinklede altangange. I sin egenskab af plejecenter er byggeriet brandmæssigt komplekst i anvendelseskategori 6.
Miljø og bæredygtighed
Projektet blev udført i henhold til Københavns Kommunes retningslinjer for miljørigtig projektering, som er fastsat i ‘Miljø i Byggeri & Anlæg 2010’ med senere tillæg. Ved valg af materialer og konstruktioner er der lagt vægt på, at de fremtidige vedligeholdelsesomkostninger holdes på et minimum.
Lavenergibyggeri
Huset er projekteret efter Lavenergiklasse 2015 og det blev alene opnået med passive tiltag (uden solceller).
Nedsivning
Med baggrund i de forventede større nedbørsmængder fremover stillede kommunen krav om, at regnvand nedsivedes på grunden. Der er derfor projekteret et større nedsivningsanlæg på grunden.
Øje for lidt mer!
Danakon havde ansvar for konstruktioner og installationer. Fokus var på at opnå energirammen alene med passive tiltag og undgå solceller – specielt set i lyset af den usikkerhed, der er omkring afregningen
TLF: +45 43 99 22 77
Email: post@danakon.dk
CVR: 83132612
Sengeløsevej 4
2630 Taastrup
Danmark
PRIVATLIVSPOLITIK
© Copyright 2018 Danakon A/S