VINDER TRANSFORMATION AF UDEAREALER I POSTPARKEN

Vi kan med stor begejstring fortælle, at vi sammen med OPLAND og TRANSPARENT DESIGN har vundet transformationen af udearealerne i Postparken på Amager.

Opland har med sit vindende oplæg under overskriften ”et hjem og fristed for alle” en god plan for, hvordan vi kan skabe et multifunktionelt samlingspunkt på tværs af generationer og opgange. Et hjem og fristed, hvor det er intuitivt at være en del af fællesskabet, og hvor der er plads til ophold, leg og samvær i bynaturens omgivelser.

Danakon skal hjælpe med at separere spildevand og regnvand til fordel for både kloakkerne og biodiversiteten, da regnvandet skal bruges til omkringliggende bede. Vi skal også hjælpe med omlægning og fornyelse af el og belysning, så alle kan finde vej og færdes trygt, når mørket falder på.

Tak til bygherre PAB/FA09 og til bygherrerådgiver arki_lab – Designing Cities With People. Vi glæder os meget til samarbejdet og til at komme i gang med arbejdet til gavn for både beboere og naturen i Postparken.

Flere nyheder

TILDELT OPGAVEN PÅ NY

Vi er endnu en gang blevet valgt til at bistå med opførelsen af Refshaleøens nye daginstitution sammen med Adserballe & Knudsen A/S og Pluskontoret Arkitekter.

Læs mere »